Tab dig hurtigt ?

Kender du til fornemmelsen af at få “gode” råd af tilfældige mennesker, om hvordan man kan tabe sig hurtigt?

Dette er en af de ting vores kunder ofte ønsker at vide mere om: hvordan man hurtigst kommer af med de ekstra kilo på sidebenene – og helst inden nytår, hvor de gerne vil se brandgodt ud. Derfor er ” tab dig hurtigt ” en af de meget søgte sætninger på nettet.

 

Jeg mindes at have hørt forskellige udtryk omkring vægttab, som egentlig nok er stjålet fra indersiden fra en gajol-pakke. Men på den anden side, så er min erfaring også, at gode råd er omtrent lige så meget værd som det man har betalt for dem… Altså oftest meget lidt.

”Sidst på og først af” fortæller os at der på kroppen man sidst tog på, vil man først smide kilo igen. Det giver da lidt håb forude! En anden er ”det tager lige så lang tid at smide kilo, som det gjorde at tage dem på”.

Vrøvl! For mig virker det som om det går langt lettere at tage dem på! Eller, det har det i hvert fald gjort, indtil jeg fik mere styr på min DNA og hvad jeg gjorde forkert og hvilke valg og hvilken motion jeg skulle træffe og gøre i stedet.

 

 

Junk-food-genet – tab dig hurtigt, eller tag hurtigt på?

 

Jeg er den lykkelige ejer af både for mange kg, rigtig mange muskler og ”Junk-Food-Genet”, hvilket af et af flere genvariationer min Diet&Genes DNA test viste (der er i øvrigt mange artikler på nettet om netop the Junk Food gene eller Hunger gene på nettet).

Junk-food-genet er hvad det lyder til: variationer i mit gen, der gør at jeg har mere lyst til usund mad, mindre lyst til motion, overspiser, tager let på. Jo værre mine vaner, jo stærkere råber min variation på mere junk. Og det er ikke bare burgere og pommes, det er også slik, sukker, smør og alt hvad der er usundt.

 Alt i alt opskriften på en teenager med pommes fritter og et computerspil. Ikke lige min drømmefigur…

Heldigvis har jeg også fået løsningen på hvordan jeg ”slukker” min variation, så det lille junkfoodmonster der sidder i min mave og skriger på chokolade og hvidt brød ligeså stille sulter og svinder ind til en krumme, der ikke påvirker mine madvalg.

Jeg har altid synes det var lettere at tage kg på, end at få dem til at forsvinde, og med alderen og sygdom bliver det kun endnu sværere.

 

Alligevel har jeg lært at elske mine gener, bla ndt andet fordi der er en variation jeg IKKE har. Nemlig en som også giver tendens til overspisning og overvægt (som en af vores kunder engang sagde: Jeres gensvar har jo ALLE SAMMEN dårligt nyt om overvægt – og jeg måtte indrømme det var det vi havde baseret vores DNA test på!). Denne variation i generne giver bare også giver et betydeligt og hurtigt smæld, når du overspiser.

 

…så det lille junkfoodmonster der sidder i min mave og skriger på chokolade og hvidt brød ligeså stille sulter og svinder ind til en krumme, der ikke påvirker mine madvalg. 

 

Jeg mindes at have sludret om kost og motion med min tidligere kollega, der kom hjem fra en skøn ferie. Hun fortalte om hvordan hendes børn havde hygget i poolen, hendes mand i sengen (med sin kone), og hun selv i all inclusive buffeten. Udover de obligatoriske souvenirs havde hun også taget 4 ekstra kg med hjem på 2 uger.

Jeg husker at have sagt ”det er bare vand”, men da hun blev testet havde hun ganske rigtig denne overspis-og-du-vil-blive-straffet-promte-DNA-variation.

I stedet for at blive vred, grinede hun og følte sig berettiget til at tage de kilo på, og ikke tage sig af alle de ubrugelige råd hun havde fået med på vejen.

 

One size fits all (or nobody!)

Så for hende og mig er det i hvert fald ikke One size fits all når det kommer til vægtreducering, vægttab, og sundhed. Også selvom det udtrykker sig på hver vores måde.

Så når jeg står overfor en slank person, der ikke har set skyggen af mit Junk Food gen nogensinde, som fortæller mig ”det handler bare om hvad du spiser. Proteiner, masser af proteiner!”, tillader jeg mig at tænke for mig selv, hvad ved du egentlig om det. Hvis han skulle passe det Junk-Food monster der bor i min mave, og sender stærkere signaler til min hjerne end min hjerne kan overhøre, kunne det godt være han engang imellem ville føle sig fristet til at gå i sukkerskålen, bare fordi junk food monsteret blev fodret med et rundstykke med masser af smør og ost til morgenmad.

 

Og når han så fortsætter og fortæller om sit eget indtag af kulhydrater; det er her jeg virkelig begynder at miste interessen for samtalen. Det forløber sig altid på følgende måde:

Mand eller til tider kvinde, der selv mener han er den bedste til at rådgive mig om at reducere min vægt og være sundere selv om jeg ikke ønsker hans råd (lad os bare kalde ham mand):

Mand: Du skal bare spise en masse proteiner. Jeg er helt holdt op med at spise kulhydrater!

Mig: Virkelig? Hvad spiser du så?

Mand: Vi spiser rigtig mange grøntsager.

Mig: Altså fødevarer der næsten udelukkende indeholder kulhydrater?

 

 … Altså fødevarer der næsten udelukkende indeholder kulhydrater?

 

Her plejer der at være en god åbning for at dreje samtalen ind på det spor jeg ønsker, og jeg ser i mit ego mig selv som sejrsherre. Men alligevel vinder han egentlig også lidt. For ”mand” er slank, og ikke plaget af at skulle fravælge usunde ting, fordi hans krop og gener ikke overdøver hans center for sult i hjernen. Det gør han automatisk.

Heldigvis overdøver junk-food-monsteret faktisk heller ikke mit sult center i hjernen mere. Så længe jeg spiser det jeg ved er sundt for mine gener, så er Junk-Food-monsteret så udsultet og stille, at jeg helt glemmer at fodre ham med slik og kiks. Han får i stedet masser af grøntsager, som kan holde ham mæt og stille.

 

Alle er eksperter i kost, hvis de har prøvet at være sulten

 

Jeg har et sidste spørgsmål jeg ønsker at rejse. Hvorfor er det at alle der har prøvet at være sulten eller at undvære noget i deres kost (være det salt, gluten, sukker eller faktisk al deres kost i et forsøg på at faste) pludselig ekspert?

Jeg har en lampe. Gør det mig til elektriker? Jeg cyklede hver dag til og fra skole, og pendler nu i bil. Gør det mig til trafik-logik-ekspert? Bare fordi jeg mener jeg kører bedre i bil end de andre, giver det mig så lov til at ryste på hovedet af en der ikke trak ind i højre vejspor da det passede mig? Jeg har været på kur – er jeg så ernæringsekspert i sådan en grad, at det er mit kald at fortælle om det til folk som ikke har bedt om min mening?

tab dig hurtigt

tab dig hurtigt

Vi er altså ikke alle ens, og jeg går ud fra at de eksperter der har undersøgt hundrede tusinder af folk med forskellige vaner og gener lavede andet end at spille minestryger. Måske de ved lidt mere om det end dig der tror du ikke spiser kulhydrater, fordi du guffer broccoli (en proteinrig grøntsag, som alligevel består af 50% kulhydrat). Så kære ”mand der tror at det der virker for dig virker for mig”, er du ikke sød at google Junk Food genet også?

 

Et af modsvarene til de ”gode råd” jeg tit hører i samtalen om vægttab og vægtreduktion kommer fra en kvinde (og en sjælden gang imellem mand) med behov for at slanke sig, som føler sig prikket til i snakken om hvad man bør gøre.

Dette udtryk opstår når en eller anden tosse begynder at snakke om sundhed, diæter, mad, træning osv. (Måske også lidt om kost- og motionsgener og DNA. Men det er jo ok når jeg gør det, ikke også? Jeg er jo ikke ligesom mand-der-tror-han-ved-alt-på-mine-vegne)

 

En gang til i kor: Vi er ikke alle ens og der skal nogle forskellige ting til!

 

”Jeg kunne sagtens tabe mig hvis jeg ville. Det er bare at gøre det, men jeg gider ikke.” Det er lidt som når folk siger ”jeg kunne godt stoppe med at ryge, og dø gammel og velduftende med masser af ekstra penge, hvis jeg ville. Jeg gider bare ikke.”

Hvis det virkelig var sandt, hvorfor er der så ikke flere slanke mennesker?

Hvis det virkelig bare handler om at tage sig sammen og spise mindre og motionere mere, hvorfor gør folk det så ikke bare? Hvorfor er der så så mange der ikke har succes, når de så faktisk gør det der siges at skulle til.

En gang til: Vi er ikke alle ens og der skal nogle forskellige ting til!

I sidste ende er jeg nu alligevel glad for disse samtaler om sundhed, kost, motion osv. Jeg lærer altid en masse, og bliver jeg generet af samtalen, handler det nok i virkeligheden om, at de rammer et ømt punkt hos mig, mere end at de siger noget dumt – selv når de gør det 🙂

 

Se mere om gentesten her.

By |2014-12-20T11:55:09+00:00december 20th, 2014|vægttab|0 Comments