Svaret ligger i dine gener
Diet & Genes tester dit DNA for de særlige gener, som fortæller hvilken kost- og motionstype, der er optimal for netop dig. I stedet for at prøve dig frem med den ene diæt efter den anden, får du klar besked om den mest effektive vej til vægttab fra dag 1.
Forskning viser, at du kan tabe dig dobbelt så hurtigt ved at spise efter dine gener.
Diet & Genes er udviklet af bl.a. læge Lasse Hessel. Læs nærmere om hans videnskabelige baggrund og de øvrige personer bag produktet.
Generne
Et menneske har fra fødslen cirka 25.000 gener. Generne sidder på vores DNA og definerer blandt andet, hvordan vi ser ud. Først i de senere år har forskergrupper verden over fundet frem til mange af de gener, som kan forklare, hvorfor så mange af os har svært ved at finde en effektiv diæt og motionsform til at slanke sig. Det ligger nemlig også i generne.
Diet & Genes ser på de gener, der har den største betydning for, hvordan din kost og motionsomlægning bør ske. Det betyder, at vores læger og diætister ud fra dit DNA kan udarbejde din helt personlige kost- og motionsprofil, som passer til din krop.
Algoritmen
Vi bruger en særlig metode til at afgøre, hvad dine gener fortæller os. Det er denne metode, som gør Diet & Genes helt unik. Vi benytter en patenteret algoritme, som er udviklet i samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet og Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet fra Københavns Universitets (tidligere Landbohøjskolen/KU-LIFE). Algoritmen hjælper til at afgøre, hvad lægen skal konkludere ud fra det, som testen af dine gener viser. Den samlede bedømmelse fra lægen bliver til den rapport, du modtager fra os, og som fortæller dig, hvad du skal spise, og hvordan du skal motionere.
DNA-analysen
Dit spyt indeholder DNA. Vi sender din spytprøve til Pentabase, et laboratorium i Odense, der er internationalt anerkendt for sit arbejde med DNA. De analyserer din prøve og kortlægger de gener, som har betydning for, hvordan du taber dig mest effektivt.
Man kan ikke bare se på generne og så lave en kostplan ud fra det, for det har man endnu ikke viden nok til. Men det er heller ikke det, vi gør! Diet & Genes kan med 99,8 % sikkerhed fortælle dig hvilken motion og diæt, der er mest optimal for dig. Og det kan vi udelukkende ud fra den særlige måde, vi tolker informationen fra dine gener på. Vi bruger den nyeste information fra forskningen, og med den viden fortolker vores dygtige biokemikere og læger resultaterne fra dine gener. Der er altså ikke 100 % chance for succes, men "kun" 99,8 % sikkerhed for, at vores resultater rent faktisk passer til de gener, du har i din krop.
Videnskaben bag
Effekterne af de enkelte gener i DNA-analysen er grundigt beskrevet i anerkendte medicinske tidsskrifter. Der er foretaget en lang række videnskabelige undersøgelser, der klart viser, at generne giver det bedste billede af et menneskes disposition for at udvikle fedme. Et af de gener, vi tester for i Diet & Genes, kan du læse mere om i denne pressemeddelelse fra Steno Diabetescenter.
I et studie udført af forskere fra blandt andet Stanford University i USA var resultatet, at dem, som fulgte deres DNA-profil med hensyn til valg af kur, havde tabt mere end dobbelt så meget sammenlignet med de deltagere, der havde fået en anden kur. Analysen blev gennemført over en 12 måneders periode, og 133 testpersoner deltog. Deltagerne blev ikke oplyst om, at de spiste efter deres DNA-profil, og forsøget viser derfor klart, at man har stor effekt af at spise efter sine gener.
Hvis du gerne vil vide mere om den forskningsmæssige side af Diet & Genes, så er du velkommen til at kontakte os på tlf. 6138 1580 eller skrive til os på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Tag også et kig på hvad der er skrevet om produktet i medierne.
Reference: Dr. Mindy Dopler et al, Stanford University School of Medicine. Genotype Patterns Predict Weight Loss Success: The Right Diet Does Matter". Presented at the American Heart Association's Joint 50th Cardiovascular Disease Epidemiology and Prevention - and - Nutrition, Physical Activity and Metabolism conference, San Francisco, CA. March 2010.
